
Dem, der følger mig på Instagram, har kunne følge med i tilblivelsen af den hæklede pude.
Den startede som årets projekt på håndarbejdsweekenden med håndarbejdsklubben, men projektet tog noget længere tid end én enkelt weekend. Men fin blev den da. Og det bliver sikkert også den eneste af slagsen i sofaen ... og jeg tager ikke mod bestillinger ;o)
Nogle har efterspurgt opskrift, men jeg er ikke sådan en rigtig hækle-haj, der kan finde ud af opskrifter og hækleforkortelser, så jeg ved ikke rigtig om jeg kan skrive noget fornuftigt ned. Men jeg gjorde nogenlunde sådan ... i stikord:
- Jeg hæklede 5 lange baner med 12 trekanter, som jeg syede sammen til sidst.
- Trekanterne opstod når jeg skiftede farve.
- Jeg skiftede farve en maske forskudt pr. række.
- Jeg skiftede farve på to forskellige måder alt efter om trekanten skulle gå skråt til højre eller skråt til venstre. På dén måde blev de nogenlunde ens at se på i overgangen. Det ene farveskift lærte jeg
her.
- Jeg hæklede udelukkende i fastmasker og vendte med en luftmaske.
- Jeg slog 18 masker op og hæklede med pind 3 i Muskat fra Drops.
- To trekanter dannede en firkant, som målte 8 x 8 cm.
- Jeg hæklede et næsten kvadratisk stykke, som blev foldet og syet sammen til en aflang pude.
Giver det mening?