tirsdag den 26. juni 2012

Nye puder

Jeg fik langt om længe overtalt kæresten til at vi skulle ha' ny sofa (ja, ja, jeg betalte selv, men skulle jo liiiiiige have hans accept før jeg shoppede ;o)
Valget faldt på Orlando fra Bolia (og ja, det ER mig, der griner på forsiden af Bolia-sitet ;o) og de blev leveret for et par uger siden. Sådan en sofa kalder på tonsvis af puder, og vi ejede ikke en eneste i forvejen. Jeg havde egentlig bare tænkt mig, at købe nogle Dot puder fra Hay, men efter at have købt én blev jeg altså nærigfrans ... 650,- for en pude?! Det er satme mange penge, når sofaen skriger på et helt bjerg. Så jeg røg i Stof & Stil og købte monteringspuder og diverse stof, og så blev symaskinen ellers støvet af. Kan faktisk ikke huske, hvornår den sidst har kørt. Engang syede jeg meget og syede en del af mit tøj selv, men alt for ofte kunne mine syevner, ikke stå mål med min indre designer og det blev aldrig HELT, som jeg havde forestillet mig/håbet på. SÅ blev den sat i kælderen, og har kun været fremme, hvis jeg skulle sy en kjole ind. Men firkantede puder ... dét kunne jeg liiiige overskue.

Jeg ville selvfølgelig ha' stofbetrukne kanpper på, og hos Stof & Stil havde de nogle som man nemt selv kunne klikke sammen ... smart, men 29,- for 2(!) knapper??? Endnu en gang sagde nærrigfransen i mig, at dét måtte jeg da kunne finde billigere i fx. Tyskland. Med hjælp fra google fandt jeg Dawanda - Tysklands svar på Etsy. Her havde butikken "Kam Snap" lige præcis de knapper jeg ledte efter og til en meget billigere pris. Og sådan endte det med, at jeg havde løsdele til 70 (!) knapper i stedet ;o)

Puderne blev rigtig fine og de er også godkendt af kæresten ...

3 kommentarer:

Tina - FRK Gadekjær sagde ...

God ide... Jeg har også kigget på puderne fra Hay med slet skjult misundelse, men er altså for nærig til at give så mange penge for noget man reelt kan lave selv.

Har selv været i gang, men projektet er ligesom stoppet udervejs og andre projekter er kommet foran i køen. Måske man skulle genoptage :-)

Mille Wehnert sagde ...

Man kan ønske sig Hay puder af sin søster... Og få dem!

Hay puder sagde ...

De virkelig blevet flotte. Man kan i hvert fald ikke se det er lang tid siden du sidst havde gang i symaskinen. Hvis du eller andre skulle har lyst til selv, at sy puderne i andre farver eller mønstre så kan i evt. finde lidt inspiration via linket. Jeg ved, at mange selv har forsøgt sig med "Pinwheel" modelen.