søndag den 29. januar 2012

3 x kage

Lige om lidt skal jeg til fødselsdag. Og der er lagkage! Jeg ved det, for jeg har dem selv med ;o)

Bertram fylder 3 år på tirsdag og hans forældre spurgte om jeg ikke ville lave et par lagkager ... Og det ville jeg selvfølgelig ... der var endda helt frit slag mht. smag og udseende.
Det blev til 3 stk. En voksen-version, en børne-version og en "lille smule bedre samvittighed"-version.

Voksenudgaven blev med blommer, blåbær, blåbærmakroncreme og portvin.
Børnelagkagen blev med chokobunde, jordbærcreme, banan, chokocreme og diverse chokolade som pynt.
Og den "lille smule bedre samvittighed"-udgave blev med rugbrødsbunde, græsk youghurt rørt op med nutella, hindbærcreme og friske hindbær.

I får altså ikke nogen opskrift endnu, for jeg har ikke smagt dem endnu og flere af tingene, bl.a. bundene, var efter nye opskrifter, så jeg kan ikke sige endnu om de er værd at bage ;o)

Men billeder skal I ikke snydes for.
Specielt børnelagkagen var en fest et pynte. Inspirationen har jeg hentet lige herPinterest... Jo jo, ligheden kan anes ;o)
Du kan i øvrigt følge med på mit kage-board lige her.



4 kommentarer:

Anne sagde ...

Hold da fast, hvor ser de gode ud! Jeg kunne godt tænke mig at smage dem alle tre;) God fest!

Julia Hausfrau sagde ...

Nå, men hvor ogh hvornår skal jeg møde op? For mit navn står altså på et stykke af hver!

Ida sagde ...

Du er da den bedste gæst, jeg kan forestille mig at have til gilde!

bykirsti sagde ...

Åh det var tarveligt sådan at smide billeder af lækre kager op man bliver jo helt lækkersulten!

Gik forbi min giveaway http://bykirsti.blogspot.com/p/giveaways.html