lørdag den 24. september 2011

Brunchtapas

Jeg er så meget bagud med at blogge, at jeg nogle gange tror jeg har postet et indlæg, men kommer så i tanke om, at indlægget aldrig kom fra min hjerne, ud gennem mine fingre, ned på tastaturet, ind i mac'en og ud af blogspot. Så dette indlæg er ét, jeg imaginært postede tilbage i august måned ...


Jeg har fødseldag i juli og ud over at det er rigtig dejligt at ha' fødselsdag om sommeren, hvor man ofte har ferie, så er det altså lidt irriterende, at man aldrig kan holde fødselsdag for alle sine venner, da de er spredt over det meste af europa på sommerferie. 
Jeg rykkede derfor min fødselsdagsfejring til august, hvor de fleste var hjemme igen.


Jeg havde besluttet at holde brunch for nogle af mine veninder og opfandt i dén anledning et nyt koncept: Brunch-tapas!! Og jeg kan lige så godt sige det selv: Det holdt hundrede!
Jeg elsker brunch og jeg elsker tapas og hvorfor så ikke kombinere de to ting?
Brunch-retter i tapasstørrelse. En masse små hapsere som man liiiiige kunne nappe en enkelt eller to mere af, i stedet for en brunch, der nogle gange bliver lidt for stor og tung.


- Æg og bacon bagt i ovnen i en muffinform
- Små glas med yoghurt, skovbær og honningristet müsli
- Frugtspyd
- Mini citronmuffins med creamcheese-frosting
- Hjemmebagte grovboller ... IKKE mini, da jeg hader når boller bliver for små, og skorpen fylder en procentvis for stor en del af den samlede masse.
- ost, skinke, pølse og diverse marmelade incl. hjemmelavet citronmarmelade lavet udfra dén her opskrift
- Minipandekager (som egentlig skulle være anrettet som pindemadder, med hhv. nutella/banan og sirup/blåbær, men tiden løb som altid fra mig)
- Og så selvfølgelig kaffe, juice, kakao og asti i stride strømme ... Man fylder jo kun 31 én gang!






5 kommentarer:

Bianca sagde ...

Hvor ser det bare lækkert ud!
Håber du havde en dejlig fødselsdag :D

Julia Hausfrau sagde ...

Super god idé, meget indbydende. Forsinket tillykke herfra.

Inger Lises Verden sagde ...

Hvor ser det lækkert ud! Super god ide. Jeg er også julibarn, og tror jeg vil gribe ideen:-)

Familien Ascanius sagde ...

Ihh, æg og bacon i ovn...
Følger du en opskrift?

Marie sagde ...

Jeg fik idéen til dem på Pinterest.com, men modificerede opskriften, så de passede til mine smagsløg ;o)

Jeg har prøvet at skrive opskriften ned:

Det skal du bruge:
- Æg
- Bacon
- Rugbrød
- Purløg
- Peber

Det gør du:
- Forsteg baconen i ovnen eller på panden, så det er halvt færdigt.
- Rist rugbrødet så det bliver ret hårdt (ellers bliver det for mushi, når det bliver bagt sammen med ægget)
- Udstans rugbrødet, så det passer til bunden af en muffinform.
- Put rugbrødet i formen og fold baconen rundt i kanten.
- Hæld ægget ovenpå (man kan evt. starte med at komme blommen i, og så toppe op med hviden, indtil det når kanten af formen)
- Bag æggene i ovnen ved 150 grader i ca. 10-15 minutter. De skal være faste uden at blive for brune.
- Pynt med purløg og friskkværnet peber.