lørdag den 5. marts 2011

rejsetips // hamburg

Jeg har været i Hamburg rigtig mange gange og har også boet dernede en overgang. Derfor bliver jeg ofte spurgt om tips til hvad man se se og hvor man skal spise og sove, når man er i Hamburg. Mange kender nemlig slet ikke byen, selvom den ligger så tæt på Danmark.


Hvad skal du se?
Det kan anbefales at købe magasinet “Prinz”, som er en guide over butikker, caféer, barer, markeder og meget mere i Hamburg. Derudover er det smart at købe et én- eller flerdags-kort til U-bahn ... Det fungerer bare rigtig godt, når man skal rundt.

Man skal bl.a. se Alsteren, havnen, Reeperbahn, Schanze Viertel og Speicherstadt.

Alsteren er den store sø midt i byen, og den er delt i to. Den store Außenalster og den lille Binnenalster i centrum af byen. Man kan komme med en sightseeingbåd rundt i søen og dens mange små udstiks-åer. Rundt om Außenalsteren er der mange grønne områder og ambassader og man kan leje robåde, kanoer og små sejlbåde. Det er super hyggeligt at ro rundt i å-systemet og kigge på de enorme huse der ligger ned til breden.

Havnen er jo kæmpestor og rummer både industri, boliger og moderne erhverv. Når man står på land og kigger på havnen har man først Speicherstadt, som er hele det nye havneområde. Det er det moderne område, og er samtidig Europas støste byggeplads pt. Der er moderne nybyggeri med både boliger og erhverv. Når Cruiseren Queen Mary 2 ligger til kaj i Hamburg, kan man se hende her. Det tiltrækker hver gang mange tusinde mennesker. Kigger man længere til højre ser man Landungsbrücken, som er den gamle landgangsbro. Herfra kan man tage havnebussen, havnerundfarter (er ikke super spændende) og sightseeingbusser. Længere til højre kommer Fischmarkt, som er den gamle fiskeauktionshal og der er stadig fiskemarked hver søndag morgen. Kører man længere ud af havnen til højre kommer alle de megastore huse, som hver især er små paladser. 

Musicalen “Løvernes konge” spiller på den anden bred i havnen, så man skal sejle derover, og selvom de synger på tysk, så er det en kæmpe oplevelse, og man glemmer hurtigt at Simba pludselig er en tysk neger! Om sommeren er der særtilbud. Se mere her.

Reeperbahn er byens absolutte gå i byen gade. Det er et spøjst område med en blanding af sexbutikker, stripklubber og turister og så er det så småt ved at blive trendy ... Faktisk er det Hamburgs Vesterbro. Der er altid sort af mennesker. Reeperbahn ligger på St. Pauli, som også har et meget kendt (og anderledes alternativt) fodboldhold. Når de spiller på hjemmebane er det på det lille stadion ved Heiligengeist Feld. Det er også her, der er “DOM” 4 gange om året. Det er et slags tivoli, men er bare en kæmpe udgave af dem, der rejser rundt i DK. 

Schanze Viertel er et alternativt område med de sjove butikker og hyggelige cafer. Der er loppemarked hver lørdag. Det er lettest at stå af U-bahnen ved “Feldstraße”. Det ligger også lige ved Heiligengeist Feld.

I tyskland fejrer man Tanz im dem Maj i dagene omkring 1. Maj ... Og det bliver vist nok fejret med fyrværkeri og andet festivitas.



Rådhuset ligger midt i byen og det bør man også se. Man har en tradition for, at folk der fylder 30 uden at være gift, skal feje rådhuspladsen ... så det forklarer synet af en gut der fejer, imens vennerne kigger på. Der er ofte marked på Rathausmarkt, hvor der er alle mulige forskellige fødevare-stande. Det skifter hele tiden, hvad det er.

Hamburgs vartegn er Michaelis Kirche, men er egentlig ikke noget særlig at se på.

Hvis man vil se ud over Hamburg skal man besøge den gamle kirkeruin på ved Rödingsmarkt. Den ligner en blanding mellem Gedenknisskirchen i Berlin og domkirken i Køln. Man kan tage en elevator op i tårnet. Det er en ret flot udsigt, og det koster vist kun et par euro.

Søndag morgen skal man opleve Fischmarkt på havnen, som er en kæmpe fiskeauktion, der udvikler sig til en fest. Der bliver solgt bl.a. fisk, frugt og grøntsager. Det starter tidligt og slutter kl. 11 om formiddagen. Politiet begynder alleder kl. 10 at sige i de store højtalere over pladsen, at det skal lukke, men det fortsætter altid en time mere. Jo tættere man kommer på slutningen, jo billigere bliver alle varerne.

Modeleisenbahn er verdens største modeljernbane ... Eller i hvert fald europas. Den ligger i Speicherstadt ved Elben. Man står af ved Baumwall station eller Röddingsmarkt. (Baumwall er lidt længere at gå, men tilgengæld får man set en flot del af havnen). Det er ret sjovt at se, også for voksne! Det koster 9€ i indgang for voksne. 



Kunsthalle er for dig, der gerne vil være lidt kulturel. Det er et kunstmuseum i centrum med både moderne og klassisk kunst. De har brunch i weekenden.

Shop

I bymidten er der okay shopping, ellers er det ude i de mindre områder omkring centrum. Bl.a. Schanze Viertel og Eppendorf (Eppendorf er det lidt fine område). Hovedgaderne i centrum er Neuerwall, Große Bleichen, Jungfernstieg, Mönckebergstraße og Spitalerstraße. Kædebutikker som Zara og H&M ligger flere steder, men de to største (og bedste) ligger på Spitalerstraße. I centrum ligger der flere stormagasiner/arkader, hvor Alsterhaus er at foretrække. Karstadt er rimelig billigt og har et stort udvalg. 
Hvis man er til elektronik er Saturn et must!! Et varehus på størrelse Magasin med udelukkende elektronik: Computere, kameraer, kaffemaskiner, CD’er og 5326 andre ting. Et mekka for gadgetsnørder som mig! Det ligger lige ved Haubtbahnhof. 
Alle de dyre mærkevare-butikker som bl.a. Gucci og Boss ligger på Neuer Wall i centrum. 
På havnen ligger Stilwerk, som er et gammelt pakhus der udelukkende forhandler møbler, design og brugskunst. Lækkert sted! 
Budnikowski er en dejlig, dejlig butik med helsekost, kosmetik og diverse rengøringsdimser. Den ligger flere steder, men min favorit er dén ved Europapassage.


Der er flere indkøbsarkader. Den nyeste og største er Europapassage, der ligger med udsigt over Alstern. Andre passager er Hamburger Hof, Gallarie, Levantehaus.
Idee i Europapassage er en krea/hobby-butik, i stil med panduro, men bare meget mere inspirerende. Absolut et besøg værd, hvis man er krea-typen!


Manufactum er en skøn butik  med alt det du ikke vidste du manglede, eller som du havde glemt. De har alt fra nyt, gammelt værktøj til fiberpapkufferter, klassisk herretøj og italienske fødevarer. Den er afgjort et besøg værd. Adressen er: Fischertwiete 2 (Eingang Burchardplatz), 20095 Hamburg. Og ligger i gåafstand fra centrum.
Frau Tulpe er en skøn butik med diverse stof, bånd og andre farvestrålende sager. Butikken ligger i Altona (og altså ikke liiige i centrum)
. Adressen er Große Bergstraße 21, 22767 Hamburg.


Se butikkerne placering på nedenstående kort:

Vis Butikker i Hamburg på et større kort

Ingen kommentarer: