tirsdag den 15. februar 2011

Så man lige os ...

holde i nødsporet midt på storebæltsbroen søndag aften!!
Bilen havde ganske vist rystet en smule det sidste stykke tid, men det var vel bare hjulene, der skulle afbalanceres ...
Efter en tur/retur til Kbh. søndag eftermiddag, for at fejre niecens 3 års fødselsdag, blev det godt nok lidt værre og på Storebæltsbroen (heldigvis den lave del) måtte vi pludselig ind i nødsporet, da bilen lød meget underlig og vi troede vi havde knækket bagakslen. Det var dog "kun" et fuldstændig flænset dæk, der hang slapt rundt om hjulet, som et stykke gummibånd, så vi til sidst kun kørte på fælgen.

Ja ja ... Selvfølgelig skulle vi da ende på Storebæltsbroen. Ud af de 171 km, der er fra Kbh. til Odense skulle vi da selvfølgelig sprænge bagdækket indenfor lige præcis på de 17 km, som broen udgør!! But of couse ...

Så dér holdt vi så i en time og ventede på Dansk Autohjælp (som vi selvfølgelig ikke var medlem af ... jo jo, vi havde da tænkt på de mange gange, men sådan noget får vi åbenbart ikke taget os sammen til med mindre behovet virkelig er der) og hvis, der er nogle der er i tvivl, så blæste det pænt meget i søndags ...
Det er temmelig skræmmende at holde, der i nødsporet mens biler, lastbiler og tog drøner forbi og bilen føles som om den kan blæse omkuld hvert øjeblik.
Men intet er jo så skidt at det ikke er godt for noget, så nu fik vi fingeren ud og tilmeldt os Dansk Autohjælp, og fik da også lige udskiftet sommerdækkene med nogle helårsdæk ... På tide?

Og ja, nu må disse indlæg uden billeder snart holde op!!!

1 kommentar:

Maja B sagde ...

Æv for en træls en...;(