(Måske er det i virkeligheden en færøsk sweater jeg ønsker mig, for jeg ikke helt klar over om man kan se forskel på en færøsk og en islandsk sweater!?)
Da jeg ikke rigtig har fundet én, der falder 100% i min smag, tænker jeg at jeg bare må tegne mønsteret og så strikke den selv. Jeg har godt nok aldrig strikket en sweater, men optimistisk, som jeg er, tænker jeg: Hvor svært kan det være? To arme, en krop og en hals. Det kan da ikke være helt umuligt!?
Jeg tænker, at tage udgangspunkt i mønsteret på en rullekrave med raglansærmer (måske) og så selv lave mønsteret. Problemet er så nu, at jeg slet ikke kan beslutte mig for hvordan mønsteret skal se ud.
Jeg ved at sweateren skal være offwhite med brunt mønster, men hvor stort skal mønsteret være? Skal hele sweateren være mønstret? Skal det være det samme mønster, der bliver gentaget? Uhhhh ... Det er svært! SÅ mange muligheder!
Hmmm ... sidder netop og tænker, om jeg nogensinde fik vist den mønstrede poncho jeg strikkede sidste år? Skylder vidst et billede. Den var prototypen på en kort poncho, som jeg overvejede også at lave i børnestørrelse.


2 kommentarer:
De viste mønstre er fra Island - havde selv een i 60-erne med rundbuet mønster i halsen.
Tak for info ;o)
Send en kommentar